Tip til gevindskæring

Sådan skærer du et gevind
Succesen for enhver gevindskæringsoperation afhænger af et antal faktorer, som alle påvirker kvaliteten af det færdige produkt. Følg disse trin for at sikre god gevindskæring.
- Vælg den rigtige gevindtap til komponentmaterialet og den type hul, der skal laves gevind i. Se afsnittet Sådan vælger du den rette gevindtap.
- Sørg for, at komponenten er forsvarligt fastspændt – sideværts bevægelse kan få gevindtappen til at knække eller resultere i gevind af dårlig kvalitet.
- Vælg det rette bor til komponentens materiale og borstørrelse.
- Sørg altid for, at deformationshærdningen af komponentens materiale holdes på et minimum (kontrollér borets tilstand).
- Vælg den rigtige skærehastighed.
- Brug den skærevæske, der passer til applikationen. Se afsnittet "Sådan bruger du kølevæske til gevindskæring" nedenfor.
- I NC-applikationer skal det sikres, at den valgte tilspændingsværdi er korrekt. Ved brug af flydende gevindskæringsadapter anbefales det at bruge 95-97 % af stigningen, så gevindtappen genererer sin egen stigning, hvor gevindtappen holder et godt tilspændingsmoment, der beskytter gevindadapteren. Det sikrer fri aksial bevægelse af gevindtappen, en fordel når der vendes omdrejning ved reurløbet. Den beskytter også gevindtappen mod at knække, hvis den tilfældigvis "går i bund" i et bundhul.
Sådan bruger du kølevæske til gevindskæring
Kølevæske er vigtig for vellykket gevindskæring. Kølevæskeforsyningen påvirker spånafgang, gevindkvalitet og værktøjslevetid, og kan være enten indvendig eller udvendig.
Indvendig køling
Indvendig kølevæskeforsyning skal altid foretrækkes for at forbedre spånafgangen, især når der skæres gevind i langspånede materialer og dybere huller (2-3 × D). Slid på skærkanten reduceres også som følge af en kølevirkning på skærezonen.

Udvendig kølevæskeforsyning
Udvendig kølevæskeforsyning er den mest almindelige kølemetode, og kan anvendes, når der er en god spåndannelse. For at forbedre spånafgangen skal mindst én kølevæskedyse (to hvis boret er stationært) have retning parallelt med værktøjsaksen.

Anden skærevæske/-emulsion
Der findes forskellige alternativer af skærevæsker: mineralsk baseret olie, syntetisk kølevæske, semisyntetisk skærevæske, vegetabilsk oliebasis og almindelig olie. Det er vigtigt, altid at være klar over, hvilken type skærevæske, der bruges i maskinen samt olieindholdet.
Mineraloliebaseret emulsion
- Gode skæreegenskaber
- Mest almindelig til gevindskæring
- Olieindhold 5-7 % til stål8-12 % til sejt stål og rustfrit stål
- Normalt en stabil emulsion og god for maskinen
Syntetisk kølevæske
- Ikke nær så gode skæreegenskaber ved gevindskæring som andre kølevæsker
- Forhør dig altid hos leverandøren af emulsionen mht. anbefalet blandevejledning og andre anbefalinger for gevindskæring
- Stabil, men kan være hård ved maskinen
Semisyntetisk kølevæske/emulsion
- Ret ny på markedet
- Normalt gode skæreegenskaber
- Anbefales ofte til et bredt udvalg af materialer
- Anbefales til alle slags bearbejdning
- Stabil emulsion
Emulsion baseret på vegetabilsk olie
- De bedste skæreegenskaber af alle emulsioner til gevindskæring
- Ikke ret almindelig i produktionsområder
- Olieindhold 6-8 % til rustfrit stål10-12 % til sejt rustfrit stål og eksotisk ståltyper
Ren olie
- Anvendes primært i drejemaskiner og maskiner til fremstilling er små komponenter
- Giver optimale bearbejdningsforhold i gevindskæring
- Stabil emulsion
Forhør dig altid hos leverandøren mht. anbefalet blandevejledning og olieindhold.