Sandvik Coromant logo

Vedligeholdelse af af- og sporstikningsværktøjer

Etablering af en rutinemæssig værktøjsvedligeholdelse i dit maskinværksted vil forhindre problemer og spare penge.

Kontrollér skærlejet

Det er vigtigt at sikre sig, at skærlejet ikke er blevet beskadiget under bearbejdning eller håndtering. Sørg for, at skærlejet er fri for støv eller metalspåner fra bearbejdningen. Rens om nødvendigt skærlejet med trykluft. Hvis der anvendes CoroCut® SL-blade, er det også vigtigt at kontrollere og rengøre koblingen mellem hoved og udborestang, når der skiftes skærhoved.

Momentnøgle

For at opnå den bedst mulige ydelse af værktøjsholdere med skruefastspænding, skal der bruges en momentnøgle til at sikre korrekt tilspænding af skæret. Et for højt moment vil påvirke værktøjets ydelse negativt og forårsage brud på skær og skrue. For lavt moment medfører bevægelse af skæret, vibrationer og at bearbejdningsresultatet forringes. Se lasermærkningen på hver værktøjsholder eller i Hovedkataloget/Drejeværktøjer for at finde det korrekte skærtilspændingsmoment (Nm).

Fastspændingsskruer

Brug en momentnøgle til at spænde skruerne til det rette moment. Skift skærfastspændingsskrue jævnligt. Påfør tilstrækkeligt skruesmøremiddel for at forhindre, at skruen sætter sig fast. Smøremidlet skal påføres både på skruens gevind og på skruehovedets underside. Udskift slidte eller beskadigede skruer.

Registrer og hold dig opdateret.

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev i dag

account_circle

Benvenuto,