Sandvik Coromant logo

Værdien af at lære

Løbende tilegnelse af ny viden er afgørende for at løse problemet med manglende kompetencer og for ikke at blive overhalet af konkurrenterne. Det ligger i vores virksomheds DNA at dele og indsamle kompetencer og viden om spåntagende metalbearbejdning. Corina Kheo, leder af Sandvik Coromant Academy, fortæller om de mange kursusprogrammer, vi kan tilbyde – tilpasset og skræddersyet til dine behov.

Corina, hvilken værdi har tilegnelse af ny viden for dig?

For mig er det en livslang rejse at lære noget. Uanset om du er studerende, maskinoperatør, tekniker, leder af en produktionsenhed eller administrerende direktør – vi skal alle holde vores viden ajour om det sidste nye inden for teknologi, løsninger og trends.

Kan du i korte træk fortælle om Sandvik Coromants kursusprogrammer, og hvilke emner de dækker?

Vores kursusprogrammer er udarbejdet, så de opfylder vores kunders og partneres unikke behov i produktionen. Vi tilbyder et bredt udvalg af kurser lige fra grundlæggende metalbearbejdning om anvendelse af spåntagende værktøjer til kurser i avancerede løsninger. Kurserne omfatter den sidste nye teknologi inden for værktøjer, bearbejdningsapplikationer og materialer, så vi kan tilbyde den bedste praktiske knowhow inden for produktionsøkonomi. Du vælger helt selv mellem de mange emner, der passer bedst til dine behov eller udfordringer. Der er mange emner, som vi forsøger at præsentere på en måde, så de omhandler behov og udfordringer i produktionssektoren.

Behøver jeg at tage kurset hos Sandvik Coromant, eller tilbyder I også fjernundervisning?

Du kan vælge at deltage i:

  • kurser og events, der afholdes i vores velrustede Sandvik Coromant-centre
  • onlinekurser og -events samt webinarer
  • e-kurser som selvstudium

Jeg kan personligt anbefale at besøge et af vores Sandvik Coromant-centre, hvis det er muligt. Vores innovative centre har det perfekte miljø for indlæring, inspiration og networking (og også rigtig god kaffe).

Kan du fortælle os om, hvor godt kursusprogrammet bliver modtaget?

Helt sikkert, og jeg tror, at tallene taler for sig selv. Over 30.000 ingeniører, teknikere og operatører melder hvert år sig til vores tekniske kursusprogrammer.

Sidst men ikke mindst ved vi alle, at det kan være hårdt at komme i gang. Hvad er din motivation for at lære mere?

Jeg elsker bare at lære nye ting og at udfordre mig selv, så jeg fortsat kan være i front. Som den amerikanske forfatter, Anthony J. D'Angelo en gang har sagt: "Udvikl en passion for lære. Hvis du gør det, vil du aldrig holde op med at vokse."

Corina Kheo
Chef for Sandvik Coromant Academy

Sammen med sit team designer og udvikler hun kursusprogrammer til kunder, partnere og fremtidige teknikere. Corina er dybt optaget af at omskole, opkvalificere og fremtidssikre kvalifikationerne hos medarbejderne i produktionsindustrien.


E-kursus i metalbearbejdning

E-kursus i metalbearbejdning

Vil du lære om professionel spåntagende bearbejdning? Start med vores e-MCT kursus og få et kursusbevis

Undervisning og events

Undervisning og events

Tilmeld dig en event eller et kursus, der er skræddersyet til dine behov

Sandvik Coromant-centre

Sandvik Coromant-centre

Opdag, hvordan Sandvik Coromant-centrene kan hjælpe din virksomhed og karriere

Registrer og hold dig opdateret.

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev i dag

account_circle

Tervetuloa,