Optimeret fræsning til vibrationsfri bearbejdning
Sandvik Coromant, der er førende inden for skærende metalbearbejdning, har lanceret et nyt værktøj til fræsning med høj tilspænding. CoroMill® MH20 er primært designet til fræsning af kaviteter eller lommer i ISO S-, M- og P-materialer. CoroMill® MH20 giver sikker og vibrationsfri bearbejdning, især med langt udhæng, samt den bedste skærkantsikkerhed i sin klasse inden for flere industrisektorer. Og så er dette værktøj særdeles velegnet til bearbejdning af flydele.

CoroMill® MH20 supplerer de eksisterende produkter i CoroMill®-serien og udfylder det strategiske hul i produktserien af vendeskærsfræsere til fræsning med høj tilspænding. CoroMill® MH20, der er konstrueret til at pålidelig fræsning med minimal vibration ved bearbejdning af komponenter, der erfaringsmæssigt er vanskelige at bearbejde, f.eks. dele til olie- og gasindustrien, formfremstilling samt aerospace-sektoren.
Værktøjets evne til at bearbejde med langt udhæng gør det særligt velegnet til brug i aerospace-sektoren. Denne metode opfylder et vigtigt krav ved bearbejdning af dybe, smalle lommer i produktionen af komponenter til flystel, som bærende bjælker i den nederste del af flystellet. Disse bjælker fremstilles ofte i smedet titan, og når dette materiale kombineres med behovet for langt udhæng, skaber det et vanskeligt bearbejdningsscenarie med en stor risiko for vibrationer.
I modsætning til det konventionelle koncept med fire skærkanter er CoroMill® MH20 designet med tosidet vendeskær. Det er en stor fordel, da den svageste del af skæret er langt væk fra den primære skærezone; og det giver større pålidelighed og beskyttelse mod slid. Det betyder også, at bearbejdning op mod et hjørne eller en væg ikke påvirker den næste kant eller styrehjørnet, og på den måde har hver skærkant en ensartet ydelse.
Skærkantgeometrien på CoroMill® MH20's skær er et andet innovativt område. Det buede skærkantdesign giver et gradvist og let skæreforløb og dermed et mindre effektforbrug, så det er muligt at bruge mindre maskiner, og hovedskærets optimerede skærkant kombineret med skærets hjørneradius giver øget processikkerhed og mulighed for pålidelig, ubemandet bearbejdning.
"Bearbejdning af komponenter til eksempelvis aerospace-, olie- og gasindustrien samt formfremstilling kan være en udfordring", fortæller Sangram Dash, Application Manager hos Sandvik Coromant. "Alene i aerospace-sektoren skal producenterne kunne håndtere tynde bunde og vægge, dybe lommer og små hjørner. Ved konstruktion af CoroMill® MH20 var vi på forhånd opmærksomme på de strenge krav, der stilles inden for alle disse sektorer. Eksempelvis kan værktøjet bruges til flere forskellige operationer og dermed reducere det nødvendige antal værktøjer, værktøjsskift og værktøjshåndteringer i løbet af produktionen, og det reducerer cyklustiderne og giver en bedre produktionsøkonomi. Desuden introducerer Sandvik Coromant for første gang inden for konceptet til bearbejdning med høj tilspænding nogle applikationstilpassede skærgeometrier til forskellige ISO-områder, som kan levere forbedret optimeret processikkerhed og produktivitet.
"Det er især ingeniører, der arbejder inden for aerospace-produktionen, der ikke har råd til at begå fejl, ikke mindst fordi standarderne for kvalitetskontrol af flymotorkomponenter er så høje. Det har derfor topprioritet for Sandvik Coromant at kunne levere pålidelige værktøjer med konsistent værktøjslevetid."
Ved konstruktion af CoroMill® MH20 var det meget vigtigt at opnå længere værktøjslevetid samt større pålidelighed. Rent faktisk leverede CoroMill® 415 en 32 % længere værktøjslevetid med langt bedre komponentkvalitet ved bearbejdning af en bærende flyvingekomponent i titan sammenlignet med et andet fræseværktøj til høj tilspænding fra Sandvik Coromant. I andre test, hvor den nye fræser blev sammenlignet med værktøjer af konkurrerende mærker, har den desuden demonstreret uovertruffen driftssikkerhed og en mere sikker bearbejdningsydelse ved bearbejdning af emner i stål og rustfrit stål.
Du kan læse mere om den nye CoroMill® MH20 på Sandvik Coromants hjemmeside.
Sandvik Coromant
Som en del af den globale, industrielle Sandvik-koncern er Sandvik Coromant med helt fremme når det gælder fremstilling af værktøjer, bearbejdningsløsninger og viden, der driver industristandarder, der efterspørges af fremstillingsindustrien nu og ind i den næste industrielle æra. Støtte til uddannelse, omfattende forsknings- og udviklingsinvestering og stærke kundepartnerskaber sikrer udviklingen af bearbejdningsteknologier, der ændrer, styrer og driver fremstillingens fremtid. Sandvik Coromant ejer over 1.700 patenter over hele verden, har over 7.700 medarbejdere og er repræsenteret i 150 lande.
Få flere oplysninger på www.sandvik.coromant.com, eller deltag i diskussionen på de sociale medier.
Kontaktoplysninger til redaktionelle forespørgsler
Nikki Stokes – PR & Advertising – Sandvik Coromant
Tlf.: +44 (0) 121 504 5422
E-mail: nikki.stokes@sandvik.com
Ref.: SAC398/08/21