Vær velkommen! Hvad sker der i 2022 i Sandvik Coromant-centrene
Sandvik Coromant-centrene spiller en afgørende rolle for at bringe mennesker sammen, både fysisk og virtuelt, og i 2021 kunne vi fejre indvielsen af fire nye centre i Milano, Istanbul, Renningen og Mebane.
Året lakker mod enden her hos os i den stille, maleriske svenske by Sandviken, men i Sandvik Coromants hovedkvarter summer det af mennesker og idéer. Efterhånden som det så småt begynder at ligne normaltilstanden igen, tænker vi tilbage på de vigtigste hændelser i endnu et usædvanligt år.
Sandvik Coromant-centrene spiller en afgørende rolle for at bringe mennesker sammen, både fysisk og virtuelt, og i 2021 kunne vi fejre indvielsen af fire nye centre i Milano, Istanbul, Renningen og Mebane.
Vi mener, at centrene i Renningen og Mebane, der lige er åbnet, kræver en helt særlig introduktion her. Begge centre er fuldt udstyret til virtuelle besøg, men vi håber også at kunne hilse gæster personligt velkommen her i de kommende måneder.
Det moderne, bæredygtige center i Renningen
Centeret i den tyske by Renningen ligger optimalt i en region, hvor man finder en masse innovative producenter, lige fra generel bearbejdning til underleverandører til bilbranchen. Centeret i Renningen har lige fra starten haft et unikt design: Sandvik Coromant havde mulighed for at skabe et nyt center her med en bæredygtig bygning bygget af alternative og genanvendte materialer med fokus på at spare både energi og vand, så vi kunne komme tættere på vores målsætning om et helt cirkulært system.
Ud over at rumme alt inden for avancerede dreje-, fræse- og multitask-maskiner og digital teknologi bliver centeret i Renningen også det førende forsknings- og udviklingscenter, der skal hjælpe kunderne med at maksimere produktiviteten og samtidig minimere omkostningerne. Centeret har også et digitalt system til live-bearbejdning (Digital Live Machining System), der skal transmittere demonstrationer af bearbejdning i realtid som led i vores samarbejde med partnere overalt i verden.

Det innovative, videbegærlige center i Mebane
Centeret i Mebane ligger i hjertet af det amerikanske aerospace- og bilområde i North Carolina, USA. Det nærtliggende område ved byen Raleigh kaldes ofte "research triangle" (forskningstrekanten), fordi det ligger i nærheden af tre store forskningsuniversiteter: North Carolina state University, Duke University og University of North Carolina i Chapel Hill.
Centeret i Mebane er det perfekte sted at afholde kurser, forsknings- og udviklingstest samt kundeprojekter, men det har også et digitalt system til live-bearbejdning (Digital Live Machining System), der skal sikre problemfrit samarbejde online.
Kunderne kan nyde godt af vores eksperters viden enten i centeret eller virtuelt, så de kan lære om de bedste og sidste nye metoder til procesoptimering, produktivitetsforbedring, omkostningsbesparelse og reduktion af affaldsmængder.

Bring jeres produktion og produktions-knowhow op på et nyt niveau
Alle events – lige fra eksklusive kurser og seminarer til praktiske, udfordrende projekter – kan finde sted enten live i centeret eller digitalt.
Har du brug for hurtige tip og trick til, hvordan du kan forbedre de daglige produktionsprocesser? Vores webinarer er nok den hurtigste løsning, hvis du gerne vil have hjælp og praktisk rådgivning om vigtige produktionsprocesser.
Er du på udkig efter en bestemt løsning, der er skræddersyet til jeres behov og udfordringer? Brug vores avancerede produktionsmiljø som forskningslaboratorium. Sammen kan vi planlægge optimale produktionsprocesser og teste dem i centeret. For udvalgte kunder er der en unik mulighed for også at udvikle projekter eksternt i samarbejde med vores eksperter, så de kan finde de bedste løsninger til deres behov uden at bruge ressourcer på det i egen produktion.
Dørene til vores centre står altid åbne, og alle gæster er velkommen til at booke et besøg hos vores eksperter i 2022!