Sandvik Coromant logo

Helen Blomqvist er ny direktør i Sandvik Coromant

27. oktober 2020
Sandvik Coromant bekendtgør Helen Blomqvist som deres nye direktør, der efterfølger Nadine Crauwels.

Som direktør bliver Helen ansvarlig for at styrke Sandvik Coromants førende position inden for produktionsværktøjer og maskinbearbejdningsløsninger og dele den viden, der driver fremstillingsindustrien fremad. Helen rapporterer til den nyudnævnte direktør for Sandvik Machining Solutions, Nadine Crauwels, og bliver en del af Sandvik Machining Solutions-ledelsesteamet. Hun starter i sin nye stilling den 1. december 2020.

Blomqvist har en solid baggrund hos Sandvik Coromant og blev en del af virksomheden i 2003 som forskningsingeniør. I sine 17 år i virksomheden har hun haft forskellige lederstillinger inden for produktstyring og F&U samt salg – efter at have været direktør for salgsområdet Nordeuropa. Hun har to patenter, og i 2018 blev hun kåret til årets leder i Sandvik Coromant.

Blomqvist er svensk statsborger og har en ph.d. i strukturkemi fra Stockholms universitet.

"Jeg er glad for og beæret over at få muligheden for at lede Sandvik Coromant – en virksomhed med en fantastisk position for produkter og løsninger, der tilfører værdi til vores kunder. Jeg ser frem til at samarbejde med Sandvik Coromants ledelsesteam, medarbejdere og partnere om fortsat at udvikle vores udbud, vores innovationskraft og implementere vores strategi for at drive branchen fremad og forme fremstillingsindustriens fremtid. Mit fokus vil være på at styrke vores rolle som markedsførende," fortæller Blomqvist.

Sandvik Coromant ejer over 3.100 patenter på verdensplan, beskæftiger 7.600 medarbejdere og er repræsenteret i 150 lande. Du kan finde nærmere oplysninger og de seneste nyheder om Sandvik Coromant på Sandvik Coromants websted.

Sandvik Coromant

Sandvik Coromant er en del af den globale industritekniske Sandvik-koncern og på forkant med produktionsværktøjer, bearbejdningsløsninger og viden, som driver branchestandarder og -innovationer, der efterspørges netop nu og i den kommende industriæra i metalbranchen. Uddannelsesstøtte, omfattende investeringer i F&U og stærke kundepartnerskaber sikrer udviklingen af bearbejdningsteknologier, der forandrer, fører og driver fremtidens produktion. Sandvik Coromant ejer over 3.100 patenter på verdensplan, beskæftiger over 7.600 mennesker og er repræsenteret i 150 lande.

Du kan få nærmere oplysninger på www.sandvik.coromant.com eller tage del i samtalen på de sociale medier.

Kontaktoplysninger ved redaktionelle henvendelser

Kontakt:  Anne Björck – hovedansvarlig for presse og PR

Tlf.:  0046 70 616 32 74

E-mail: anne.bjorck@sandvik.com

Registrer og hold dig opdateret.

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev i dag

account_circle

Bienvenido/a,